Lørdag løber verdens VIII Gay Games af stablen i Köln i hjertet af Tyskland og Danmark er godt repræsenteret både på antal deltagere og på mange forskellige sportsgrene.
Gay Games er en sports festival hvor målgruppen primært er homoer ligesom det var tilfældet for World Outgames, der sidste sommer fyldte København med sport, kultur og menneskerettigheder.
Gay Games blev første gang afholdt i San Francisco i 1982, hvor navnet var Olympic Gay Games, men kort før legene skulle sættes i gang, lagde den Olympiske Komite sag an, fik medhold i at homoerne ikke måtte bruge ordet ”Olympic”.
Det stoppede dog ikke Gay Games der hvert fjerde år spreder kærlighed og hylder mangfoldighed i forskellige byen rundt omkring i verden. Tidligere har både New York og Sydney været værter, og i år er det blevet Tyskland og storbyen Köln der stolt byder omkring 10.000 sportsudøvere fra mere end 70 forskellige lande velkomne.
I Danmark sender homoklubben Pan Idræt 130 danskere af sted og til åbningsceremonien på lørdag vil alle være iført den samme T-shirts som Pan Idræt har fået designet og deler ud til alle danskere så de kan genkendes som en samlet nation når de marcherer ind på det store stadion i Köln.