|
Out & Abouts nyheder ... homonyheder fra ind- og udland.
Søren Krarup føler hetz fra homoer
 |
| Søren Krarup føler, at homoseksuelle hetzer Dansk Folkeparti. |
|
| Foto: |
DF-folketingsmedlem Søren Krarup afviser at have noget imod homoseksuelle. Han mener derimod, at homoseksuelle kører hetz imod Dansk Folkeparti.
Udmeldingen kommer få dage efter, at Dansk Folkeparti gik ud med en offentlig undskyldning, efter en af partiets pressemedarbejdere havde udsendt en e-mail med nedsættende udtalelser om homoseksuelle.
Hængt groft ud
Ifølge Søren Krarup hænger sprogvalget i mailen sammen med, at Dansk Folkeparti er blevet hængt groft ud på facebooksiden 'Imod DF's deltagelse i Copenhagen Gay Pride'.
”De ser Dansk Folkeparti som en sygdom, der skal udryddes. Og den kvindelige pressemedarbejder reagerer derfor på det i mailen ved at advare de inviterede folketingsmedlemmer mod at deltage. Så dem, I (pressen, red.) angriber i denne her sag, er i virkeligheden dem, som selv bliver angrebet. Det er jo de homoseksuelle, der kører en hetz mod os. Det er fuldstændigt meningsløst,” siger Søren Krarup til berlingske.dk.
I e-mailen havde DF’s pressemedarbejder blandt andet truet med tæsk til homoseksuelle, men ifølge Søren Krarup var der ikke tale om fysiske tæsk, men blot verbale tæsk.
Konfronteres med egne citater
Stifter af facebookgruppen 'Imod DF's deltagelse i Copenhagen Gay Pride', Peer Dahlin Røpke Aagaard, tager ifølge berlingske.dk stærkt afstand fra, at Dansk Folkeparti bliver opfattet som en 'sygdom, der skal udryddes':
”Jeg kan garantere for, at det ikke er holdningen. Men det vigtigt, at Søren Krarup, Jesper Langballe og de andre bliver konfronteret med deres egne citater, og derfor bruger vi dem på siden. Jeg kan slet ikke forstå, hvad de laver i en parade, der skal markere, at vi ønsker ligestilling og ligeret. For det gør Dansk Folkeparti ikke. De har stemt imod den ligeret over 40 gange i folketinget,” siger Peer Dahlin Røpke Aagaard til berlingske.dk.
Søren Krarup er ifølge berlingske.dk med sine egne ord ”dybt forbitret” over at blive beskyldt for at være modstander af homoseksualitet.
”Jeg er modstander homovielser - altså ægteskab mellem andre end mand og kvinde - men jeg har da ikke noget imod homoseksuelle. Det er en grov beskyldning,” siger Søren Krarup.
Voldtægt, handicappede og tvangsregistrering
Søren Krarup har ellers ved flere lejligheder betegnet homoseksuelle som handicappede. Og ifølge humanisme.dk forsvarede Søren Krarup i 80’erne og 90’erne holdningen om, at aids er Guds straf, og han opfordrede til tvangsregistrering af homoseksuelle.
Så sent som i juni 2010 betegnede Søren Krarup homoægteskaber som ”voldtægt af det danske folk”, ved en debat i Folketinget.
| Navn |
Kommentar |
Zap
25/7-2010 kl. 19:34
|
Der er noget Jerry Falwell over ham. Han er lusket opportunist og charlatan. Det bedste våben mod sådan en er humor eller at ignorere ham. Vi burde tage tyk pis på ham til Pride. Er der nogen der kunne tænke sig at lave en stor satirisk papmache figur af ham?
|
|
Peer D. R. Aagaard
25/7-2010 kl. 23:39
|
Hvis det er "hetz" at gå op imod DFs homofjendtlige politik alene ved at gengive DF-citater om homoseksuelle, ja, så er denne bøsse en stolt hetzer.
|
|
Skriv en kommentar til denne artikel
[Flere nyheder] [Outgames 2009 nyheder] [Søg i nyhedsarkivet]
|