Skuespilleren Marc Elliot, som spiller den muslimske Syed Masood i den populære engelske tv-serie EastEnders oplever ofte, at folk stadig er homofobiske.
I de seneste par måneder har seerne kunne følge Syed kæmpe med at komme overens med sin spirende homoseksualitet efter, han er faldet for restauratøren Christian Clark.
I et interview med engelske The Sun afslører Elliot at han ofte oplever homofobiske reaktioner på hans rolle som homoseksuel muslim.
"Siden jeg tog rollen som Syed, oplever jeg ofte at folk kommer med homofobiske tilråb på gaden. Jeg oplever dog også en del opmuntrene kommentarer, men der er stadig en enorm mængde af negativitet”, afslører den 30 årige skuespiller.
"Det er en utrolig vigtig rolle at spille. I så mange kulturer, er det at være homoseksuel stadig et stort tabu”, tilføjer Marc Elliot.
Elliot har dog aldrig følt sig direkte truet af de homofobiske reaktioner. Men tilråbene er ret trættende i længden, tilstår Elliot.