Regeringen i den canadiske delstat British Columbia har trukket deres tilsagn om økonomiske støtte til Outgames i 2011 tilbage.
Oprindeligt havde regeringen givet tilsagn om et tilskud på to millioner kroner. Det er den økonomiske krise, der har fået regeringen til at genoverveje deres beslutning om støtte.
Regeringen har i stedet valgt at bruge pengene på at løse de stigende sociale problemer end på markedsføring.
Formanden for Outgames, John Boychuk oplyser at arrangørerne i stedet har fundet en anden partner. International Conference Services vil hjælpe med sponsering, indkvartering, registrering og regnskabsassistance. Det skriver Xtra report.
”Vi tager det meget forsigtigt. Vi ved, hvad der skete i Montreal, hvor arrangørerne af Outgames i 2006 afsluttede det store homosportsstævne med et underskud på knap 26 millioner kroner”, udtaler Dan Quon, der er formand for Team Vancouver.