|
Out & Abouts nyheder ... homonyheder fra ind- og udland.
Lars Løkke i Out & About: Stolt af World Outgames
 |
| Lars Løkke Rasmussen, fotograferet til Out & Abouts særlige World Outgames-temanummer. |
|
| Foto: kim@rytoft.com |
Lars Løkke Rasmussen medvirker i det kommende nummer af Out & About. Her fortæller statsministeren, at han er stolt over, at København er vært for World Outgames, og at Danmark som det første land introducerede det registrerede partnerskab i 1989.
I Out & About bakker statsministeren også op om de lovændringer, som har fjernet de fleste områder, hvor den oprindelige lov om registreret partnerskab stillede homo-par dårligere end hetero-par.
”Spørgsmålet omkring adoption står tilbage, og der har et flertal i Folketinget pålagt regeringen at fremlægge et lovforslag til efteråret, og det vil naturligvis ske,” siger statsministeren til Out & About.
Venstre udslagsgivende
Selv om Venstre i Folketinget har stemt imod såvel det registrerede partnerskab som adoptionsforslaget samt mange andre forslag om ligestilling af homo- og heteroseksuelle, fremhæver Lars Løkke Rasmussen, at der samtidig har været mindretal i Venstre som har stemt for mange af forslagene.
”Ofte har det været nogle af Venstres folketingsmedlemmer, som har været udslagsgivende i Folketingssalen og dermed sikret, at lovene blev vedtaget.”
Statsministeren afviser at svare direkte på, om han ønsker at trække Venstre i retning af fremover at bakke mere helhjertet op omkring ligestilling af homo- og heteroseksuelle.
"Jeg er statsminister for en regering, som består af to partier, og som statsminister taler jeg på vegne af hele regeringen. I hver af regeringspartierne, Venstre og de Konservative, foregår der en politikudvikling. Det samme gælder i regeringens støtteparti Dansk Folkeparti. Du kan finde historiske eksempler på, at nogle af Venstres folketingsmedlemmer har stemt anderledes i de her spørgsmål, og så kan du tolke på det, som du vil. Men som statsminister kan jeg kun sige, hvad regeringens politik er,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:
”Jeg er stolt af at leve i et land, som introducerede det registrerede partnerskab i 1989, og jeg er stolt af at leve i et samfund, som også kommer godt ud i undersøgelser, som måler den egentlige tolerance. Det handler jo ikke kun om rettigheder, man har lovgivet sig til, men også om tolerancen i befolkningen. Jeg kan sagtens se, at der fortsat er nogle udfordringer her, og det skal vi gøre noget ved. Her synes jeg også, at World Outgames i København er et vigtigt signal, og jeg håber virkelig, at alle deltagerne vil føle sig velkomne og som gæster i en tolerant by.”
Out & About på engelsk
Interviewet med Lars Løkke Rasmussen indgår i Out & Abouts særlige World Outgames-nummer, som kommer ud fredag den 24. juli på de fleste barer, caféer, diskoteker og organisationer i homomiljøet.
Samtlige artikler i dette nummer af Out & About er skrevet på engelsk af hensyn til de mange tusinder af gæster, som besøger København i anledning af World Outgames og Copenhagen Pride.
Bladet kan downloades her fra hjemmesiden out-and-about.dk ved at klikke på boksen i venstre spalte.
| Navn |
Kommentar |
Jeppe
23/7-2009 kl. 23:56
|
Dejligt at høre, at Lars Løkke bakker om World Outgames - det bør enhver person i hele verden gøre.
World Outgames er også det bedste Københavns kommune har brugt deres penge på.De penge kunne ikke være brugt bedre. Men Danmark har brug for en ny regering for, at homo-,bi-og transseksuelle kan få de samme rettigheder på lige fod med heteroseksuelle.Det kræver en regering, som kun består af Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, som er de mest homovenlige partier i Folketinget.Venstre, Det Konservative Folkeparti - og især Dansk Folkeparti - vil jo desværre ikke bakke om at forbedre homoseksuelles rettigheder. De tre partier har aldtid modarbejdet homoseksuelle, hver gang der blev fremsat et nyt lovforslag.Desuden er DK stadig et meget intolorant land over for homo-,bi- og transseksuelle.Mange andre lande i den vestlige del af verden har indhentet os for længst.De Radikale Venstre og Liberal Alliance er eneste partier, som vil allermest for, at homoseksuelle får nogle gode menneskerettigheder.
|
|
Jeppe
29/7-2009 kl. 23:46
|
Den nuværende regering undertrykker homo-,bi-og transseksuelle.Danmark har brug for en ny regering, som består af Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Det er bare så fucking ærgerligt, at de to partier ikke ønsker at danne regering sammen.
|
|
Skriv en kommentar til denne artikel
Denne artikel er læst 1051 gange.
[Flere nyheder] [Outgames 2009 nyheder] [Søg i nyhedsarkivet]
|